Aktiviteter

Vi afholder løbende kurser, workshops og arrangementer

Såfremt du selv ønsker at arrangere et kursus eller lign. så er du velkommen til at kontakte mig for mere info.

Sommerlejr

 

Børne og ungdoms sommerlejre på Skovly Ridecenter!

Vi gentager succesen fra sidste år og tilbyder 2 børne og ungdomslejr i 2019.

 

Børne og ungdoms sommerlejr (fra 8- 16 år) uge: 

Uge 26/27 (børnelejr): fra fredag den 28. juni kl. 17.00 til mandag den 1. juli  kl. 15.00.

Uge 27: ( børne, – ungdomslejr) Fra mandag den 1. juli kl. 17.00 til fredag den 5. juli kl. 15.00 (obs, – en dag ekstra)

Vi prøver så vidt det er muligt  at inddele efter alder og niveau.

 

 

Pris:

Børnelejr: 2500

Børne/ ungdomslejr: 3000

 

Som rytter ønsker vi alle at opnå både harmoni og glæde i vores samvær med heste. Målet med disse sommerlejre er at give en række redskaber, som gør det lettere at opnå samarbejde og rideglæde i den daglige omgang med din hest.

På sommerlejrene lægger vi stor vægt på at I får en større forståelse for hestens psyke, fysik, samt hestens muligheder og begrænsninger. Heste-forståelse, læringsteori, og anatomi vil være de overordnede emner på begge sommerlejre.

 

Børne og ungdoms sommerlejrene er for børn og unge der gerne vil på ridelejr, men som samtidig gerne vil lære noget. Det overordnede emne for denne lejr er hesteforståelse. Hvordan lærer hesten de ting vi gerne vil lære dem? Hvad kan hestens krop holde til og hvordan kan vi sørge for hesten har det godt når vi rider den? Vi vil ride en masse ture, lave orienterings ridt i skoven og fortælle røverhistorier ved bålet.

 

Vi tilrettelægger teorien og de praktiske øvelser til foråret. Vi prøver så vidt det er muligt at udvide teorien til dem der var med sidste år, så alle får en masse med hjem.

 

Skovly Ridecenter ligger i dejlige omgivelser i Herfølge med skoven som nabo. Stemningen er i top og hestevelfærden er i højsædet. På sommerlejrene sover vi enten indendørs i rytterstuen, i telt, eller i vores charmerende tipi som er opsat i idylliske omgivelser. Der er toilet og bad forhold. Hestene går på døgnfold, medmindre andet aftales.

Vi hjælpes ad med pasning af hestene og andre praktiske opgaver, såsom let tilberedning af mad. Da det er en selvstændig sommerlejr forventes der at de unge er selvhjulpne i forhold til dem selv og deres heste. Vi vil gøre alt for at I får en behagelig og lærerig sommerlejr.

 

Vi håber vi ses!

Voksenhold

 

Voksenholdet er et tilbud, der tilgodeser den voksne rytter der gerne vil udvikle sig i et socialt fælleskab.

Undervisningen vil være tilrettelagt således at I  får en solid basisviden omkring nogle af de vigtigste emner indenfor hestetræning, så I bliver bedre rustet til at opnå en succesrig træning på egen hånd. Undervisningen vil både være praktisk og teoretisk, men der vil også være tid til hyggeligt samvær og kage.

Undervisningen er opbygget i 4 moduler af 4 – 5 undervisningsgange, hvor vi kommer rundt om relevante emner som:

 

 

 

  • Modul 1.  – Indlæringsteori: Hvordan lærer vi hesten de ting vi gerne vil, med så lidt ulejlighed for hesten som muligt? Hvad betyder operant/klassisk betingning, timing og ”intelligent setup” og hvordan bruges det i træningen?
  • Modul 2.  – Anatomi/Biomekanik: Hvilke aspekter i forhold til hestens anatomi er vigtige at vide noget om i vores træning? Hvordan vurderer vi hestens takt, holdning og muskelsætning?
  • Modul 3.  – Jordarbejde: Hvorfor er det vigtigt at opbygge hestens muskulatur fra jorden og hvordan gør vi det? Hvilke øvelser kan vi benytte i denne sammenhæng?
  • Modul 4. – Dressur/Træningslære: Hvordan forbinder vi de ovennævnte 3 emner, og hvordan får vi det formidlet ud til en god og positiv ridning?

 

Vi starter hver gang med en teoretisk gennemgang, hvorefter vi arbejder med hestene enten fra jorden eller fra ryggen, alt efter hvilket emne vi arbejder med. Vi kommer ligeledes til at vurdere heste fra jorden i forhold til biomekanik, og videoer og andet materiale inddrages også i undervisningen.

Der er max 4 personer pr. hold. Egne heste medbringes, elevheste kan arrangeres ved behov.