Kursus i hestemassage for unge

Kursus i hestemassage for piger mellem 10 og 15 år.

Elsker du heste og at ride? Vil du gøre alt for, at den hest eller pony du rider på har det godt? Kunne du tænke dig at vide lidt mere om hvordan hestens krop fungerer og hvordan musklerne arbejder? Og vil du gerne vide hvordan man masserer en hest?

Så kom til ”kursus i hestemassage” hvor vi skal snakke lidt om hestens opbygning, krop og muskler, og hvor vi skal øve os på at massere heste.

Hvad skal der ske:

Teori: Indledende forklaring omkring de største og vigtigste muskelgrupper, og omkring deres funktion og hvordan de arbejder. Hvad kan spændinger gøre i disse områder? Hvordan undgår man disse muskelspændinger?

Praksis: Tegning af muskler på hest. Deltagerne deles op i grupper med hver sin hest og bliver guidet i at tegne de vigtigste muskelgrupper på hestene.  Derefter afprøver vi forskellige massagegreb på hestene. Til sidst masserer vi de muskelgrupper der er tegnet på hestene.

Medbring madpakke og fornuftigt tøj og sko. Der bliver serveret drikkelse og lidt snacks.