Sommer camp

Find din ro og bliv mere modig sammen med din hest

– og slip frustrationer i forbindelse med hestehold og ridning

 

Støder du nogle gange på følelsen af begrænsning, utryghed eller utilstrækkelighed sammen med din hest? Ønsker du at komme videre og arbejde gennem din frygt og blokering? Så lad os hjælpe dig!

 

Over 2,5 dag bliver du guidet sikkert og kompetent til ro, nærvær, balance og tryghed i ridning og i omgang med din hest. Vi hjælper dig af med dine begrænsninger og hjælper dig med at finde tilliden til dig selv, så du kan have tillid til din hest.

 

Workshoppen vil guide dig tættere på:

  • ro og nærvær med din hest, som du kan tage med i alle dele af dit liv
  • endnu mere tryghed i ridning – uanset om det handler om at springe højere, ride i skoven, galopere i volter eller hvad det måtte være
  • en forståelse for, hvad der sker i dig, når frustrationerne tager over, og hvad du kan gøre for at komme videre.
  • balance i dig selv – med og uden hest
  • din største modstand i dig og hvordan du tackler den
  • en helt konkret plan for, hvordan lige præcis du vil arbejde videre med dig og din hest

 

Workshoppen henvender sig til dig, 

  • der har egen hest, hvor der er noget i din relation til din hest, som forhindrer jer i at komme videre med det, du gerne vil med jeres træning, ridning og relation. 
  • der tidligere har haft egen hest, og som måske gerne vil have hest igen, men der er noget, der skal afklares i dig først.
  • der er klar til at se på dig selv med nye øjne for at få forløst det, der blokerer, så du får adgang til dine stærkeste ressourcer. 
  • der er over 20 år

 

Pernille Mandira Mouritsen er intuitiv vejleder, der bl.a. har specialiseret sig i relationen mellem rytter og hest. Hende møder du lørdag, hvor du rider en holdlektion med hende, hvor der er fokus på den dybe relation mellem dig og din hest.

Merete Stenner er BBH instruktør og træner og har specialiseret sig i mentalt og kropsligt fokus for ryttere og er forfatter til bogen Tryg til hest. Hende møder du søndag morgen til et oplæg, der giver dig konkrete værktøjer til at styrke til fokus, der støtter op om din tryghed på hesteryggen.

Astrid Kunzendorf er psykoterapeut, yoga- og mindfulnessinstruktør og en meget erfaren facilitator af udvikling både individuelt og i grupper. Hende møder du søndag til yoga og en gruppesession, der sikrer, at dine indsigter fra weekenden lander i både krop og hoved, så du rent faktisk kan gå hjem og sætte det du har lært i brug.

 

Sølvi Degnegaard er BBH instruktør, coach og mangeårig underviser og facilitator, og hun vil være weekendens gennemgående kraft, som vil støtte op om den røde tråd og hjælpe dig sikkert og godt igennem workshoppen.

 

Vi anbefaler, du kommer med egen hest, men har du ikke hest, du kan have med, kan du leje en hos os for kr. 500,- for hele weekenden. Vi forudsætter, at du er en erfaren rytter.

 

Din investering for

  • 2,5 dags undervisning, facilitering og processer
  • intuitivt guidet ridning med Pernille Mandira
  • oplæg ved Merete Stenner
  • yoga og gruppesession ved Astrid Kunzendorf
  • fuld forplejning til dig – din hest sørger du selv for at have foder med til
  • 2 skovture i vores skov i baghaven
  • sjovt indslag fredag og hygge om bål lørdag

 

Intropris kr. 4450,-  inkl. moms

(Næste gang kr 5450,-)

 

Tilmelding på rytterskole@skovly-ridecenter.dk 

Betaling på konto 2233/0757930609.

 

Begrænset antal pladser.

 

Praktisk

Du kan ankomme med din hest fredag mellem 16-18. Vi spiser aftensmad kl. 18, og her er det vigtigt, at du er klar til at deltage. Vi slutter søndag kl. 16.30.

Overnatning foregår enten i telt ved siden af en hestefold, eller du kan tage hjem og sove.

Du medbringer selv stråfoder og kraftfoder til din hest. Du får en fold stillet til rådighed – og evt. en boks, hvis du ønsker. Du muger selv efter din hest og fjerner evt. rest af stråfoder fra fold og boks.