
12 Mar Teori & Fællesskab
Teori forløbene er for jer der gerne vil udvikle jer på det teoretiske plan i et socialt fælleskab. Formålet er at give deltagerne større forståelse for fair og præcis hestetræning og give forskellige redskaber som kan bruges i træningen derhjemme.
Forløbene er opdelt i 2 moduler og man kan vælge kun at tage et af dem eller begge.
Modul 1 omhandler hestens indlæring, – hvordan lærer vi hesten de ting vi gerne vil med så lidt ulejlighed for hesten som muligt? Hvad betyder operant/klassisk betingning, timing og ”intelligent setup” og hvordan bruges det i træningen?
Modul 2 omfatter hestens anatomi. Hvilke aspekter i forhold til hestens anatomi skal vi tage hensyn til i vores ridning? Hvordan er hestens skellet opbygget og hvor sidder de vigtigste muskler og hvilken funktion har de?
Hvert modul løber over 4 undervisningsgange . Undervisningen vil foregå i vores nye charmerende tipi hvor vi også vil nyde et let måltid evt. over bålet.
Forløbet vil køre hver 14 dag fra 18.00 – 20.00 og finder sted på skovly Ridecenter.